Dyekjærgård

Dyekjærgård er beliggende i de fredede istids-bakker ved Maglesø i Vestsjælland. Her opdrætter vi Islandske får og fuldblodsarabere. Opdrættet af Islandske får tog sin begyndelse i 1992 og vi har således over 20 års erfaring med opdræt af denne race - og har nu 5. generation af egen avl i besætningen. Vi er godkendt til eksport og har erfaring med hvad det indebærer af sundheds. og laboratorietjek, papirarbejde mv.

 

Avlsmålet hos os er et sundt og harmonisk dyr, med korrekt bygning og kødfuld stærk krop, kønt hoved med velansatte øjne, lidt bred pande og helst horn på både får og vædder. Vi ønsker alle farve-nuancer i vores flok, sålænge det er en god uldkvalite og gerne med dækhår så dyrene trives ude året rundt. Vi har også de brogede variationer. Oftest er det dog de varme farver brune, røde, gyldne som dominerer, ud over de hvide. For os er farven dog ikke det vigtigste. Det er altid de naturligt sunde og stærke dyr der skal dominere i avlen hos os.

 

Høj fertilitet er en selvfølge og de fleste af vores avlsdyr er tvillinge-bærere.

 

Vi har solgt mange stambogs-førte avlsdyr gennem årene og en del af vores afkom har lagt grunden til vellykkede besætninger rundt omkring i hele Danmark, samt udlandet.

 

Kontakt os gerne for yderligere information, eller kig under menupunktet SALG hvis du er interesseret i at starte avl med Islandske får fra Dyekjærgård eller evt. ønsker at indkøbe ny god vædder til din eksisterende besætning. Besøgende er velkomne efter forudgående aftale.

 

 

Birthe & Bjarke Dyekjær, Maglesøvej 24, 4340 Tølløse, Danmark.

Tlf. 4828 0377 Mobil 2441 5206 Mail. info@dyekjaergaard.dk

 

Dyekjærgård 2012 © Copyright